Efter Ryanair forlod Danmark er passagertallet tredoblet
Med udsigt til en faglig blokade, valgte Ryanair at lukke sine baser i Danmark. Retsligt nederlag og lukning af baser, kan umiddelbart lyde som svære vilkår for Ryanairs videre forretning. Men Ryanair klarer sig forrygende.
Ryanair lever stadig i Danmark
Det er to år siden, at Ryanair fik nok, drejede nøglerne om og lukkede sine baser i Danmark. Det irske lavprisselskab flyttede sine fly til udenlandske lufthavne.
Efter et tovtrækkeri med fagbevægelsen, blev en blokade blåstemplet af Arbejdsretten i København, fordi Ryanair nægtede at gå med på en dansk overenskomst. Med udsigt til en faglig blokade, valgte Ryanair at lukke sine baser i Danmark.
Retsligt nederlag og lukning af baser, kan umiddelbart lyde som svære vilkår for Ryanairs videre forretning. Men Ryanair klarer sig forrygende.
Faktisk har Ryanair aldrig haft så mange passagerer til og fra danske lufthavne.
Det viser nye tal fra Københavns Lufthavn og Ryanair selv.
I 2015 fløj Ryanair 715.000 passagerer ind og ud af Københavns Lufthavn, der er Danmarks største lufthavn. I 2016 steg passagertallet til 1,9 millioner og i år forventer det irske luftfartsselskab 2,5 millioner passagerer alene i København. Hvis man ligger afgange fra Billund, Aarhus og Aalborg med, forventes tallet at være tre millioner. Det skriver DR.
Hvor god er den danske model?
En stor sejr for den danske model. Sådan betegnede Lizettte Risgaard, der er i dag er formand for LO, sagen, da Ryanair trak sig ud af de danske lufthavne.
Men i dag, to år senere, taler tendensen sit klare sprog. Det er nemlig ikke kun Ryanair, der har valgt at vende blikket væk fra Danmark. Det skandinaviske luftselskab SAS har annonceret, at man vil rykke baser til England og Spanien. Det skyldes, at personalet om bord på flyet således skal arbejde under de vilkår, der er gældende i de pågældende lande. I både England og Spanien er der tale om lønninger, der er lavere end den overenskomstmæssige løn, vi kender herhjemme i Danmark.
Luftfart er en branche, der har svært ved at konkurrere på de vilkår, der gør sig gældende på det danske arbejdsmarkedet. Det siger Steen Navrbjerg, som er arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarked- og Organisationsstudier, på Københavns Universitet, i et interview med DR.
”Luftfartsbranchens personel er pressede, fordi Ryanair har indført nogle principper, hvor man kan have baser i andre lande og dermed også have nogle af de løn- og arbejdsvilkår, som der er i andre lande. Det er klart, at det presser hele luftfartsbranchen”, siger Steen Navrbjerg til DR.
Flyvebranchens Personale: Vi kan ikke gøre mere
I fagforeningen Flyvebranchens Personale Union mener man ikke, at man kan gøre mere i sagen om presset på løn- og arbejdsvilkår.
”Jeg tror, man skal dele det op. Vi var udsat for et angreb fra et irsk flyselskab, der ønskede at importere irske horrible forhold til danske lønmodtagere. Som fagforening kan vi stoppe, at horrible forhold bliver en del af det danske samfund, og det har vi gjort med Ryanair”, siger Anders Mark Jensen, der er næstformand i Flyvebranchens Personale Union.
Sagen om Ryanair er et kerneeksempel på, hvordan nationale arbejdsmarkedsmodeller bliver udfordret af internationaliseringen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal nemlig i stigende grad, forholde sig til arbejdsmarkeder i andre lande, hvor vilkårene er anderledes.
Konkurrencevilkårene i luftfartsbranchen bør løses på et fælles niveau i EU. Det mener arbejdsmarkedsforsker Steen Navrbjerg.
”Udfordringen er, at der er mange lande, der skal blive enige, og der er jo nogle lande, der får noget ud af at have baserne i deres lande”, siger Steen Navrbjerg.